Jobopslag

Dette job er UDLØBET

SocialHjem søger tilkaldevikarer

Er du pædagog, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller har du erfaring med at arbejde på botilbud? Så er du måske den, vi søger. Du kan også være studerende eller måske lige pensioneret. Vi søger lige nu tilkaldevikarer til SocialHjem.

SocialHjem løser lige nu en opgave i Hjørringområdet, hvor vi støtter en borger i egen lejlighed efter lejelovens §105 og støtte efter §85. Kvinden, vi hjælper med støtte, er 20 år gammel, er autist og får det ofte svært.

Vi forestiller os, at du er uddannet eller studerer til enten pædagog, social- og sundhedsassistent eller Social- og sundhedshjælper. Har du anden uddannelse men erfaring med at arbejde på et botilbud, så er du også meget velkommen til at søge. Du skal have en vis livserfaring og modet til at lære det pædagogiske arbejde.

  • Du er måske lige er gået på efterløn og vil en gang imellem gerne supplere med lidt ekstra indtægt
  • Du læser måske på et studie og har brug for et studiejob
  • Eller du går ledig og gerne vil supplere din overførselsindkomst.

For de rigtige kandidater er der senere gode muligheder for fastansættelse.

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen som tilkaldevikar, så skriv en mail med dine kontaktoplysninger til Rasmus Tymm på rasmus@socialhjem.dk, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.