Jobopslag

SocialAnsvar søger pædagog til bostøtte

Nu har du muligheden for at blive en del af virksomheden SocialAnsvar. Vi har en ledig stilling som pædagog til bostøtte.

Din arbejdsdag vil primært foregå i og omkring Brønderslev, hvor du kommer til at indgå i vores bostøtteteam, der arbejder med § 85. Vi søger en bostøtte, der brænder for at arbejde med unge menneskers trivsel og udvikling. Bostøtten foregår primært på den samme matrikel. Der er syv lejligheder, hvoraf de fire er besat.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være

  • ADL-træning
  • Støtte og guide borgeren i at strukturere sin hverdag
  • Støtte borgeren i at skabe en forudsigelig, genkendelig og visuel hverdag
  • Lektiehjælp
  • Tværprofessionelt samarbejde med læger, psykiatri, skole-/dagsbeskæftigelse m.fl. 
  • Hjælp til at fastholde og udvikle personlige, sociale og/eller praktiske færdigheder

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg
  • Stor fleksibilitet
  • Et imødekommende og uformelt arbejdsmiljø
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger i et fagligt fællesskab

Vores forventninger til dig

Du trives i en stilling med fleksible arbejdstider, hvor du i høj grad selv er med til at planlægge din arbejdsdag. Du arbejder selvstændigt og er handlekraftig.

Tiltrædelse

Vi har brug for vores nye kollega hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Anders Topholt på tlf. 30 98 76 32.

Send dit CV og en ansøgning til Anders Topholt på anderst@socialansvar.dk

Vi holder løbende samtaler.

Om SocialAnsvar

SocialAnsvar leverer ydelser til alle landets kommuner inden for områder som familiebehandling, bostøtte, kontaktperson, støtteperson, misbrugsbehandling, akutanbringelser og efterværn.

SocialAnsvar er som virksomhed skabt ud fra et ønske om at give forebyggelsen og ansvarligheden et langt mere markant fokus i de sociale indsatser for udsatte og sårbare børn, unge og voksne.