Jobopslag

SocialAnsvar søger pædagog, der har erfaring med misbrugssamtaler

Nu har du muligheden for at blive en del af virksomheden SocialAnsvar. Vi har en ledig stilling som pædagog til bostøtte. Erfaring med misbrugssamtaler er en fordel.

Din arbejdsdag vil primært foregå i og omkring Hjørring, hvor du kommer til at indgå i vores bostøtteteam, der arbejder med alternativ til anbringelse. Vi søger en bostøtte, der brænder for at arbejde med unge menneskers trivsel og udvikling.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være

  • ADL-træning
  • Støtte og guide borgeren i at strukturere sin hverdag
  • Støtte borgeren i at skabe en forudsigelig, genkendelig og visuel hverdag
  • Lektiehjælp
  • Tværprofessionelt samarbejde med læger, psykiatri, skole-/dagsbeskæftigelse m.fl. 
  • Hjælp til at fastholde og udvikle personlige, sociale og/eller praktiske færdigheder
  • Støtte og guide borgeren i en positiv udvikling uden for misbrugsmiljøet

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er uddannet pædagog. Det er en fordel, at du også er uddannet misbrugsbehandler og har erfaring med misbrugssamtaler. 

Du trives i en stilling med fleksible arbejdstider, hvor du i høj grad selv er med til at planlægge din arbejdsdag. Du arbejder selvstændigt og er handlekraftig.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg
  • Stor fleksibilitet
  • Et imødekommende og uformelt arbejdsmiljø
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger i et fagligt fællesskab

Tiltrædelse

Vi har brug for vores nye kollega hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Anders Topholt på tlf. 30 98 76 32.

Send dit CV og en ansøgning til Anders Topholt på anderst@socialansvar.dk

Vi holder løbende samtaler.

Om SocialAnsvar

SocialAnsvar leverer ydelser til alle landets kommuner inden for områder som familiebehandling, bostøtte, kontaktperson, støtteperson, misbrugsbehandling, akutanbringelser og efterværn.

SocialAnsvar er som virksomhed skabt ud fra et ønske om at give forebyggelsen og ansvarligheden et langt mere markant fokus i de sociale indsatser for udsatte og sårbare børn, unge og voksne.